mandag den 29. august 2011

Top model Del 1

Hvordan foregår det?
Hver sæson af America's Next Top Model har mellem 9 og 13 episoder, og starter med 10-14 deltagere. I hver episode eliminerer dommerne en deltager, dog er der få episoder, hvor der er blevet smidt to eller slet ingen deltagere ud. I en af episoderne skal deltagerne igennem en makeover. Derudover rejses der til en international destination, hvilket typisk sker når der er 5-6 deltagere tilbage
Hver episode starter typisk med, at deltagerne modtager undervisning inden for et specifikt område, der normalt passer med ugens tema. Deltagerne kan f.eks. blive undervist i at gå catwalk eller at spille skuespil. Herefter stilles deltagerne over for en udfordring der er relateret til undervisningen. For hver udfordring udpeges en vinder, der modtager en præmie, som f.eks. tøj, smykker eller en fordel i næste foto shoot. Som regel kan vinderen dele sin præmie med en eller flere deltagere, som hun selv vælger.
Herefter følger en fotooptagelse, hvor hver deltagers præstation har en meget stor betydning for dommernes vurdering. Hver fotooptagelse har et tema, der f.eks. kan være bikini, posere med en mandlig model eller sågar med dyr. Som regel erstattes en fotooptagelse per sæson af reklamefilm og/eller en musikvideo
Til slut i hver episode er der en bedømmelse, hvor der typisk elimineres én deltager. Der har dog også været tilfælde, hvor enten ingen eller to deltagere er blevet elimineret. Under bedømmelsen gives deltagerne ofte endnu en udfordring, der f.eks. kan bestå i at skulle sælge et produkt, gå runway eller lægge en pæn make up. Herefter vises hver deltagers foto til dommerpanelet, hvor det evalueres af dommerne. Efter alle billederne er blevet vist, forlader deltagerne rummet og dommerne diskuterer hvem de skal eliminere. Ved elimineringsprocessen kaldes de deltagere der går videre op én efter én og modtager her deres billede fra denne uges foto optagelse. Herefter elimineres én deltager.
Når der kun er tre deltagere ændres dette en smule. Med undtagelse af sæson 1 og 2 (hvor CoverGirl ikke var sponsor) og sæson 3, hvor der ikke var nogen reklame, vil de tre resterende deltagere deltage i en fotooptagelse og reklamefilm for CoverGirl. Herefter er der endnu en bedømmelse, hvor dommerne eliminerer den deltager, de mener har mindst potentiale. De to sidste aspirerende modeller deltager i et modeshow, hvor bl.a. dommerne er deltagere. Ved den afsluttende bedømmelse ser dommerne både på det afsluttende modeshow, såvel som hvorledes deltageren har klaret sig gennem hele showet inden de beslutter sig for hvem der er vinderen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar